Deltagerne kom fra Det Kongelige Akademi, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, IT-Universitet og Copenhagen Business School. Deltagerne var repræsenteret fra vidt forskellige steder, og nogle kom langvejs fra. Der var deltagere fra Polen, Norge, Spanien, Ungarn, Holland, Kina, Mexico, Nepal, Singapore og Danmark.
Et spil kort gav kreativiteten et skub
Deltagerne kom frem med forskellige nye digitale ideer til turismen. Men hjælp fra et spil kort blev der sat skub i kreativiteten, og de mange ideer sprang frem.
To af de skarpeste hackathon eksperter i landet, Lasse Chor fra Happy42 og Jarle Kondrup fra Innovation Lab, coachede og guidede deltagerne igennem. Først med et inspirationsoplæg og dernæst kyndig guidning. Jarle Kondrup og Lasse Chor opfordrede deltagerne til at tænke ud af boksen, give plads til kreativiteten og lade ideerne få frit løb.
Om dagen fortæller Jarle Kondrup:
”Det var fedt at se så mange fagligheder samarbejde om en fælles idé til turismen. Og jeg er imponeret over, hvor meget deltagerne fik ud af fire-fem timer på et event.”
Nogle af ideerne taler ind i velkendte problemstillinger i turismen, og andre ideer var helt nye og ikke set før. Ideerne var alt fra handicapvenlige webbaserede løsninger til turismen, en webløsning med personaliserede tilbud, en webløsning med sidste-minut-oplevelser, varmekort med aflæsning af brugerens oplevelser af en turistaktivitet til en webløsning, der spreder turister over større geografiske områder.
Mon sejren giver ideen luft under vingerne?
Fem ideer blev pitchet foran et kyndigt dommerpanel: Christian Lythje Villum fra Sprængfarlig Aps og Lene Schackinger Juhl, Senior Manager i Travel Lab og Wonderful Copenhagen. Sejren og de 10.000 kroner gik til gruppen med idéen med den handicapvenlige webbaserede turismeløsning. Gruppen består af: Jesper Risom, Nanna Bruunstrøm Jensen, Julie Madsen og Bjarne Jensen. Foruden en pengegave har gruppen også mulighed for at deltage på Startup Accelerator i foråret 2023 arrangeret af Hub for Innovation in Tourism.
Til Digital Tech Summit mødes forskning og industri
På Digital Tech Summit mødes forskning og industri. Digital Tech Summit er en konference med udstillinger, og en netværksbegivenhed med keynote-talere, sessioner og debatter. Over 5.000 beslutningstagere, forskere, virksomheder, studerende, startups og investorer diskuterer digitale teknologier og transformation.