Startup-accelerator i turismen

Startup-accelerator i turismen

Har du en digital eller bæredygtig løsning, der skaber værdi for turister eller turismens virksomheder? Og vil du vækste din startup med nye kompetencer og indsigter i turismens potentialer? Så grib chancen for at accelerere din vækst i 2025. Søg ind i Hub for Innovation in Tourisms acceleratorforløb i foråret 2025.

Som del af vores accelerator får du både markedsindsigt og mulighed for fodfæste inden for turismen, som er et stort og oplagt marked for iværksættere til at teste og lancere nye produkter. Det kan også være, at du allerede har en løsning i en anden branche, som har et vækstpotentiale i turismen.

Så søg accelerationsforløbet her.


Deling på LinkedIn

Få en individuel rådgiver

I acceleratorforløbet får du tilknyttet en rådgiver med ekspertise inden for forretningsudvikling, der kan hjælpe dig med at sætte retning for, hvordan du tager din startup til næste niveau. Er du på et tidligt stadie, kan din forretnings-udvikler fx hjælpe dig med din beachhead-strategi. Hvis du er længere, kan det handle om go-to-market-strategi, product-market-fit eller skalering internationalt.

Få indsigt i markedet

Gennem Masterclasses får du aktuelle og relevante indsigter i turismen, fx hvordan du arbejder med B2B-salg, AI eller prissætning.
Du får herudover tilknyttet en turismeekspert fra Hub for Innovation in Tourism, der følger dig gennem hele forløbet.

Få udvidet dit netværk

Du får et værdifuldt netværk med andre startups og virksomheder. Det kan give dig et fodfæste i turismen og et solidt afsæt for din startups videre udvikling.
Det sker fx gennem community-events, meetups og en faciliteret kontakt til virksomheder fra branchen, destinationsselskaber og andre turisme-startups.

Sådan ser accelerationsforløbet ud

Accelerationsforløbet kombinerer et individuelt forløb med fælles sessions med andre turisme-startups.
Det består af:

Pre-accelerator bootcamp

Pre-accelerator bootcamp

Ud fra en skriftlig ansøgning inviterer vi kvalificerede startups til en todages pre-accelerator bootcamp.

Her vil være fokus på turismen i Danmark, trends og tendenser og et indblik i, hvordan vi arbejder i Hub for Innovation In Tourism. Du får her en god forståelse for turismen som marked samt de skridt din virksomhed skal tage i den næste tid. Og vi får et bedre indblik i din virksomhed, og om vi kan hjælpe dig på rejsen.

Efter pre-acceleratoren udvælges deltagere til det endelige accelerationsforløb.

Development Labs

Development Labs

Få tre individuelle rådgivningsmøder med en forretningsudvikler og turismeekspert fra Hub for Innovation in Tourism, hvor fokus er på at tage din startup til det næste niveau.

Her får du ny viden og praktisk vejledning, der sætter skub i din vækst.

Individuelt udviklingsforløb

Individuelt udviklingsforløb

Hver virksomhed får et budget til ekstern rådgivning, der matcher præcis deres behov. Uanset om det handler om prissætning, no-coding, jura eller noget helt fjerde, får du adgang til de rette eksperter, der kan tage din virksomhed videre.

 
Masterclasses

Masterclasses

Deltag i dybdegående masterclasses, der giver dig mulighed for at fordybe dig i emner som B2B-salg i turismen, hvordan du gør din startup mere data-drevet, og hvordan du udnytter AI’s potentiale i turisme.

Afslutningsevent

Afslutningsevent

Forløbet rundes af med et fælles afslutningsevent, hvor du kan netværke med andre alumni fra tidligere forløb og aktiviteter. Eventet bliver koblet sammen med større branchebegivenheder og community-arrangementer for at skabe nye muligheder og relationer.

I dette forløb ligger afslutningseventet ifm. TechBBQ ultimo august 2025.

Bliv en del af vores univers

Bliv en del af vores univers

Som deltager i acceleratorforløbet bliver du en del af et netværk med mere end 100 turisme-startups. Det betyder adgang til meetups, community-events, TechBBQ, studieture og corporate-startup matchmaking for udvalgte virksomheder.

Vi har tidligere deltaget i ITB Berlin, hvilket giver dig internationale muligheder.

 

Ansøg senest d. 29. januar 2025

For at blive tilbudt en plads på accelerationsforløbet, skal din startup opfylde nogle bestemte kriterier:

Indsend din ansøgning

Iværksættere med løsninger til turister eller turismens virksomheder, der opfylder de formelle krav, kan søge ind til accelerationsforløbet. Du kan søge ind uden at have et CVR-nummer (læs mere under ’Krav for deltagelse’). På baggrund af de indkomne ansøgninger udvælger vi deltagere til pre-acceleratoren.

Din ansøgning skal være os i hænde senest 29. januar 2025, kl. 23.59.

Udvalgte ansøgere deltager i en bootcamp

Udvalgte ansøgere inviteres til at deltage i pre-acceleratoren, som beskrevet ovenfor.

Efter pre-acceleratoren udvælges ansøgere til accelerationsforløbet på fire måneder fra marts 2025 til juni 2025 (med afsluttende event i forbindelse med TechBBQ ultimo august 2025).

Krav for deltagelse 

Acceleratorforløbet er omfattet af EU’s regler om de minimis. Det betyder, at en virksomhed maksimalt kan modtage støtte på op til 300.000 EUR i en periode på de seneste tre regnskabsår, og du skal derfor udfylde en de minimis erklæring ved deltagelse. Din deltagelse i acceleratorforløbet udgør statsstøtte estimeret til ca. 70.000 kr.

Du skal medfinansiere med timer i forløbet svarende til ca. 130 timer fra din virksomhed over forløbets fire måneder, hvorfor det er et krav, at der løbende indsendes timeregistrering for timer brugt i forløbet.

Enten påtænker du at etablere et CVR-nummer eller har en virksomhed, der er etableret inden for de seneste tre år (gældende fra ansøgningsdeadline 29. januar  2025). Dog kan virksomheder, som er op til fem år gamle, deltage, hvis virksomheden – på trods af vækstpotentiale – fortsat har lav omsætning (under 1 mio. kr. i seneste regnskabsår) eller få årsværk (under tre årsværk inkl. ejeren ved indtrædelse i projektet).

Potentialet i turismeindustrien

  • Turismen er Danmarks fjerde største eksporterhverv
  • 152,6 mia. kr. omsatte turismen for i 2022
  • 63 mio. overnatninger i Danmark i 2023 af danske og udenlandske turister
  • 49% af alle udenlandske overnatninger i Norden foretages i Danmark

Turismen er et milliardmarked, som dækker brancher som hospitality (hotel og restaurant), rejsebooking og transport, attraktioner og forlystelser, oplevelser, møder, konferencer og events.

Derfor er turismen et stort marked, hvor der er potentiale for flere løsninger, der bidrager til innovation, digitalisering og en bæredygtig udvikling. Er din den næste?

Hvem er du?

Du skal have en ambition om at vækste og skalere din virksomhed og have lyst til lære og eksekvere for at nå dertil.

Acceleratorforløbet er for iværksættere, der har fokus på at skabe bæredygtige og/eller digitale løsninger til turismen, der kan bidrage til effektiv drift fx digitalisering af administration og salg eller i forhold til forbedring af gæsteoplevelsen.

Sådan vurderes din ansøgning

Et vurderingspanel udvælger forretningsidéer til pre-acceleratoren. Forretningsidéen er den løsning/produkt/service eller teknologi, du udbyder til turismemarkedet. Du skal i din ansøgning skitsere en skalerbare forretningsmodel og sandsynliggøre dit vækstpotentiale for de næste to år.

Din idé bliver vurderet ud fra:

  • Efterspørgsel og behov i markedet
  • Realiserbarhed og team
  • Forretningspotentiale og skalerbarhed
  • Innovation
  • Bæredygtighed
  • Samlet vurdering

Er din startup fra Region Sjælland, vil det tælle positivt i vægtningen af din ansøgning, da bevillingen til indsatsen har et særligt fokus på iværksættere lokaliseret i Region Sjælland.

Hør mere om acceleratorforløbet her

Hør om, hvad tidligere deltagere har fået ud af at være med i forløbet.

 

Har du spørgsmål, så ræk ud til:

Peter Møller Laursen

Peter Møller Laursen

Seniorkonsulent

+45 30 56 40 59

pml@kystognaturturisme.dk